ESMA-fokusområder ved regnskabskontrol af 2024-årsrapporter

Finansieringsaftaler med leverandører (supplier finance arrangements - SFA)

ESMA minder om vigtigheden af oplysninger vedrørende likviditetsrisici. Især fremhæves de nye oplysningskrav i IAS 7 om SFA og disse aftalers indvirkning på virksomhedens eksponering for likviditetsrisiko.

Oplysningskravene gælder alle SFA, der opfylder de i IAS 7:44G beskrevne karakteristika. Det nye afsnit IAS 7:44H kræver oplysning om vilkår og betingelser i SFA, fx udvidede betalingsbetingelser samt sikkerhedsstillelser eller garantier. 

Desuden skal følgende oplyses primo og ultimo rapporteringsperioden: i) regnskabsmæssige beløb og tilknyttede regnskabsposter, hvori de finansielle forpligtelser der præsenteres i balancen indgår og som udgør en del af SFA med særskilte oplysninger om de finansielle forpligtelser, hvor leverandøren allerede har modtaget betaling fra finansieringsudbyderen og ii) interval for forfaldstidspunkter for finansielle forpligtelser, der er en del af SFA, og tilsvarende oplysninger for forpligtelser, der ikke er en del af SFA.

Typen og virkningen af ikke-kontante ændringer i det regnskabsmæssige beløb af de finansielle forpligtelser, der er en del af en SFA, skal ligeledes oplyses. 

Selv om oplysningerne skal gives samlet, skal vilkår og betingelser for ordninger med forskellige vilkår og betingelser oplyses særskilt. Det skal ske på et passende aggregeringsniveau. Hvis intervallerne for forfaldstidspunkter er for brede, skal der medtages forklarende oplysninger om de vurderinger, der er foretaget i forbindelse med fastlæggelsen af intervallerne eller oplyses yderligere intervaller. Yderligere oplysninger kan være nødvendige for at opfylde formålet med IAS 7:44F, så regnskabslæser kan vurdere indvirkningerne af SFA på regnskabet. 

Bestemmelser i SFA, der giver en virksomhed mulighed for at forlænge sine betalingsfrister eller dens leverandører mulighed for førtidig betaling, skal tages i betragtning, når der i henhold til IFRS 7 oplyses om, hvordan virksomheden styrer sin likviditetsrisiko.

Låneklausuler (covenants)

ESMA minder om præciseringer af de nye oplysningskrav i IAS 1 vedrørende langfristede forpligtelser med låneklausuler og de oplysninger, IFRS 7 kræver om lån. Det gælder især, hvis der er sket misligholdelse (default), brud på låneklausuler (breaches) eller genforhandling af låneaftaler.

IAS 1:76ZA kræver oplysninger, der gør det muligt for regnskabslæser at forstå risikoen for, at forpligtelser kan forfalde inden for tolv måneder efter regnskabsårets afslutning, selvom virksomheden i overensstemmelse med låneaftalen har klassificeret forpligtelsen som langfristet, men virksomhedens ret til at udskyde betalingen heraf er betinget af overholdelse af låneklausuler inden for tolv måneder efter regnskabsårets udløb. 

Ændringerne til IAS 1 præciserer, at hvis en forpligtelse ikke opfylder kriterierne i IAS 1:69, skal virksomheden klassificere den som langfristet, selv om ledelsen har til hensigt eller forventer, at virksomheden afvikler forpligtelsen inden for tolv måneder efter regnskabsårets afslutning.

Hvis det er væsentligt, skal virksomheden oplyse om tidspunktet for afviklingen med henblik på at sætte regnskabslæser i stand til at forstå forpligtelsens indvirkning på virksomhedens finansielle stilling.

Virksomheden skal, som en ikke-regulerende begivenhed, jf. IAS 10, oplyse om indfrielsen af en langfristet forpligtelse, som sker i tidsrummet mellem regnskabsårets udløb og den dato, hvor regnskabet godkendes (fx om der er sket fornyet låntagning eller genforhandling af lånebetingelser).

ESMA minder om, at virksomhederne skal reklassificere langfristede forpligtelser til kortfristede, hvis de ikke overholder lånebetingelser ved regnskabsårets udgang. Det gælder, uanset om virksomheden efter udløb af regnskabsåret har opnået en dispensation (waiver) fra långiver.

Pengestrømsopgørelsen (PSO)

ESMA gør opmærksom på følgende krav, hvor ESMA/de nationale tilsyn tidligere har identificeret tilfælde af manglende overholdelse: i) pengestrømme i PSO skal præsenteres brutto, ii) ikke-kontante transaktioner må ikke præsenteres i PSO, og iii) væsentlige ikke-kontante transaktioner i forbindelse med investerings- og finansieringsaktiviteter skal oplyses andetsteds i regnskabet.

ESMA minder om, at bankfaciliteter generelt betragtes som finansieringsaktiviteter. Alene kassekreditter, der skal tilbagebetales på anfordring, og som udgør en integreret del af virksomhedens likviditetsstyring, kan indgå som likvider (cash and cash equivalents). Bankfaciliteter præsenteres som finansieringsaktivitet, hvis ikke saldoen på faciliteten løbende svinger mellem at udvise positiv henholdsvis negativ saldo.

ESMA opfordrer til, at virksomhederne sikrer transparens i oplysninger om anvendt regnskabspraksis for PSO og vurderinger, foretaget ved klassifikation af pengestrømme (fx renter, udbytte, pengestrømme fra leasingaftaler, leverandørfinansieringsordninger (SFA) og andre komplekse eller sjældne transaktioner), og/eller hvad der henføres til likvider.

Generelt understreger ESMA, at oplysninger om væsentlig anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skønsmæssig usikkerhed skal være i) virksomhedsspecifikke (fx skal virksomheden alene beskrive den regnskabspraksis og de værdiansættelsesmetoder, som anvendes, fx i forbindelse med nedskrivningstest eller fastsættelse af dagsværdi), og ii) i overensstemmelse med andre oplysninger i regnskabet (fx skal virksomheden overveje at medtage følsomhedsanalyser, når der er risiko for at selv mindre ændringer i forudsætninger eller estimater kan medføre risiko for væsentlige justeringer af indregnede, regnskabsmæssige beløb).

Virksomhederne skal ikke blot gentage kravene fra IFRS-standarder. Det risikerer at føre til standardiserede oplysninger (boiler plate), som potentielt kan betyde medtagelse af ikke-relevante oplysninger, som derved skygger for relevante oplysninger og forringer forståeligheden af regnskabet.

Virksomhederne skal tydeligt oplyse om (i) de vurderinger, som har haft den væsentligste indvirkning på de i regnskabet indregnede beløb, og (ii) de antagelser om fremtidige og andre væsentlige kilder til skønsmæssige usikkerheder, der indebærer en betydelig risiko for at kunne medføre en væsentlig justering af de regnskabsmæssige beløb af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår. 

Virksomhederne skal vurdere og, hvis det er relevant, forklare, hvorvidt og hvordan usikkerheden i skøn er påvirket af væsentlige forhold som følge af den aktuelle situation (fx makroøkonomiske, teknologiske, sociale, klimatiske og geopolitiske forhold). 

Kontrol, fælles kontrol og betydelig indflydelse 

Det kan kræve betydelig vurdering at afgøre, om en virksomhed kontrollerer en anden virksomhed (alene eller sammen med andre investorer) eller har betydelig indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Det er især relevant, når der skal tages hensyn til andre faktorer end stemmerettigheder, fx når i) en eller flere investorer har særlige rettigheder i henhold til eksisterende aftaler (vedtægter eller ejeraftaler) med hensyn til stemmeret eller at udpege bestyrelsesmedlemmer, ii) den virksomhed, der er investeret i, er underlagt særlig lovgivning, som fx kræver inddragelse af offentlige myndigheder eller krav om at udnævne bestemte bestyrelsesmedlemmer, iii) investorer er underlagt bestemmelser om fx begrænsning i kapitalindskud i den virksomhed, der er investeret i, eller iv) der foreligger særlige omstændigheder, fx at virksomheden har optioner på egenkapitalen i den virksomhed, der er investeret i.

Her skal virksomheden være særlig opmærksom på kravene i IFRS 12:7-9, som kræver tydelige og detaljerede oplysninger om de væsentlige vurderinger, virksomheden har foretaget i forbindelse med vurderingen af, om den har kontrol, fælles kontrol og betydelig indflydelse i den virksomhed, der er investeret i.

Omsætning fra kontrakter med kunder

Hvorvidt en virksomheds langsigtede kontrakter (fx lejeaftaler) opfylder definitionen på en kontrakt med en kunde, kan kræve betydelige vurderinger. Virksomheden skal derfor oplyse om de vurderinger, der er anvendt. ESMA påpeger, at der i forbindelse med langfristede kontrakter med kunder (fx entreprisekontrakter), hvor opfyldelsen af de tilhørende leveringsforpligtelser strækker sig over flere regnskabsperioder, ofte kan være usikkerhed om indtægter og omkostninger.

Set i lyset af de aktuelle makroøkonomiske forhold (fx ændringer i rentesatser og inflation) fremhæver ESMA, at virksomhederne skal sikre sig, at anvendte prognoser er rimelige og kan underbygges. Det gælder især, når virksomheden måler sine fremskridt mod opfyldelse af leveringsforpligtelser, hvor indtægter fra kontrakten indregnes over tid.

Bliver der tale om tabsgivende kontrakter, skal forpligtelsen i henhold til kontrakten indregnes og måles som en hensat forpligtelse. Her fremhæver ESMA oplysningsforpligtelserne i henhold til IAS 37, herunder oplysning om usikkerheder vedrørende størrelsen af og tidspunktet for de udgående pengestrømme og, om nødvendigt, de vigtigste forudsætninger for vurdering af fremtidige begivenheder.

Når en anden part er involveret i levering af varer eller tjenesteydelser til en kunde, afhænger indregning af omsætning efter IFRS 15 af, om virksomheden er principal eller agent i transaktionen. Vurderingen heraf kan kræve betydelig vurdering, fx hvis virksomheden driver online shoppingplatforme eller leverer tjenesteydelser såsom softwarelicenser.

ESMA gør opmærksom på de oplysninger, som kræves i henhold til IFRS 15:120 om størrelsen af og tidspunktet for, hvornår virksomheden forventer at indregne de resterende indtægter fra deres eksisterende kontrakter (backlog). Oplysninger, som gør det muligt for regnskabsbruger at vurdere de risici, der er forbundet med forventede, fremtidige indtægter.

Når estimaterne fastlægges, skal virksomheden oplyse om de væsentligste anvendte vurderinger og potentielle indvirkninger af eventuelle ændringer i estimaterne.

ESMA finder det særligt hjælpsomt, hvis virksomheden foretager afstemning mellem primo- og ultimobalancerne vedrørende resterende leveringsforpligtelser. Det kan fx omfatte følgende beløb: nye og annullerede kundekontrakter i løbet af året, udstedte fakturaer, indvirkninger som følge af ændringer i koncernstrukturen og effekterne af udsving i valutakurser.

Endelig minder ESMA virksomhederne om, at hvis der medtages oplysninger om backlog i ledelsesberetningen, skal virksomheden overholde ESMA's retningslinjer for alternative resultatmål (APMs).

En grundig væsentlighedsvurdering, der både omfatter finansiel væsentlighed og væsentlighed af indvirkninger (impact) - også kaldet dobbelt væsentlighedsvurdering/analyse - er udgangspunktet for at fastlægge de oplysninger, virksomheden skal medtage i sin bæredygtighedsrapportering.

ESMA gentager derfor sin anbefaling om, at virksomhederne skal være opmærksomme på EFRAG's Implementation Guidance on Materiality Assessment (IG1) ved anvendelse af de relevante krav i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS).

Detaljerede oplysninger om selve vurderingsprocessen i overensstemmelse med ESRS 2 er afgørende for, at brugerne af bæredygtighedsrapporteringen opnår forståelse for omfanget af de forskellige trin i de vurderinger, virksomheden har foretaget for at nå frem til sin konklusion om dobbelt væsentlighed. Herunder ligger bl.a. tilstrækkelige oplysninger om de aktiviteter, forretningsforbindelser, geografi og interessenter, der er taget i betragtning.

ESMA fremhæver de specifikke datapunkter inden for oplysningskravet IRO-1 vedrørende inputparametre og behovet for i oplysningerne at opdele de processer, der følges for indvirkninger (impact), risici og muligheder (samlet benævnt »IRO«). 

Et afgørende aspekt af processen for virksomhedens væsentlighedsvurdering vedrører due diligence-processen for bæredygtighed, herunder samarbejdet med de berørte interessenter.

Jf. ESRS 1 General Requirements er processen ved vurdering af væsentlighed baseret på resultatet af eventuelle due diligence-processer vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har gennemført.

I forhold til virksomhedens samarbejde med berørte interessenter fremhæver ESMA, at flere af oplysningskravene i ESRS 2 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan virksomheden samarbejder med sine interessenter, herunder i forbindelse med dens egen proces for vurdering af væsentlighed.

I den forbindelse bemærker ESMA, at FAQ 16 i IG1 præciserer, at formålet med en sådan interaktion er at indhente synspunkter fra de vigtigste berørte interessenter. ESMA forventer, at virksomhederne sikrer fuld transparens i oplysningerne i overensstemmelse med oplysningskravene i SBM-2 og IRO-1 om, hvordan virksomheden identificerer og prioriterer de interessenter, den samarbejder med.

ESMA bemærker også, at det fremgår af FAQ 10 i IG1, at væsentlighedsvurderingen, hvor det er muligt, baserer sig på kvantitative oplysninger som objektiv dokumentation for væsentligheden af en indvirkning (impact), risiko eller mulighed.

ESMA understreger vigtigheden af, at virksomhederne nøje overvejer de retningslinjer for væsentlighed, som er forbundet med ESRS-oplysningerne. ESMA bemærker, at afsnit 3.2 i ESRS 1 definerer retningslinjer for væsentlighed, der er knyttet til de forskellige typer oplysningskrav, hvilket yderligere er illustreret i appendiks E til ESRS 1. ESMA understreger generelt, at alle oplysningskrav og tilhørende datapunkter i ESRS 2 er obligatoriske, uanset væsentlighed. Det inkluderer alle oplysningskrav og datapunkter i de sektorspecifikke standarder relateret til oplysningskrav i IRO-1, uanset om de relaterede emner i sidste ende viser sig at være væsentlige som følge af processen for vurdering af væsentlighed eller ej. 

Virksomheder, der ikke overstiger et gennemsnitlige antal medarbejdere på 750, kan benytte indfasningsbestemmelserne i tillæg C til ESRS 1, der giver mulighed for midlertidig udeladelse af de sektorspecifikke standarders oplysningskrav. 

Oplysninger i henhold til ESRS 2-relaterede oplysninger i sektorspecifikke standarder, bortset fra oplysningskrav IRO-1, jf. tillæg C til ESRS 2, er krævet, hvis emnet er væsentligt.

Med hensyn til oplysninger om politikker, handling og mål (Policies, Actions and Targets) i de sektorspecifikke standarder, er oplysningerne (eller oplysning om, at virksomheden ikke har nogen politik, handling eller mål på disse områder og – på frivillig basis – den forventede tidsramme for at vedtage en politik) obligatoriske for hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål, der er anført i Application Requirements i ESRS 1.

ESMA minder om, at ESRS Application Requirements er en integreret del af ESRS og har samme autoritet som selve standarden. ESMA understreger, at selv om der kræves virksomhedsspecifikke oplysninger, når en væsentlig IRO ikke – eller kun i begrænset omfang – er behandlet af en ESRS, skal disse oplysninger alene medtages, hvis de er væsentlige og opfylder de kvalitative karakteristika for oplysninger, som anført i ESRS 1.  

ESMA bemærker, at selv om alle sektorspecifikke standarder er underlagt samme retningslinjer for væsentlighed, er der for så vidt angår oplysninger om klimaændringer, jf. ESRS E1 Climate Change, indført et øget krav om transparens. Ifølge ESRS 2 skal en virksomhed, som udelader alle oplysningskrav som følge af dens væsentlighedsvurdering, give en detaljeret forklaring, herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan føre til, at klimaændringer kan blive væsentlige i fremtiden. 

Endelig henviser ESMA til oplysningskrav IRO-2 og AR 19 i ESRS 2 om at opliste alle de oplysningskrav, som er overholdt i bæredygtighedsrapporten, herunder sidetal og afsnit. ESMA opfordrer virksomhederne til at præsentere disse oplysninger som en indholdsfortegnelse over bæredygtighedsrapportens indhold. Det vil understøtte fuldstændigheden af oplysningerne og gøre det lettere for regnskabsbrugerne at navigere i bæredygtighedsrapporteringen. ESMA gør også opmærksom på kravet om at medtage en tabel over alle datapunkter, der er afledt af anden EU-lovgivning, jf. ESRS 2.

Det kræves, at virksomhederne specificerer, om de identificerede IRO'er er dækket af anvendelsen af ESRS oplysningskrav i forhold til virksomhedsspecifikke oplysninger.

ESMA understreger, at bæredygtighedsrapporteringen skal være for den samme virksomhed, som aflægger det finansielle regnskab, jf. ESRS 1. Oplysningskravet BP-1 i ESRS 2 (som skal oplyses uanset væsentlighed) kræver en bekræftelse af, at der i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering er anvendt samme konsolideringsomfang som i koncernregnskabet. Som følge heraf, og medmindre andet er angivet i de sektorspecifikke standarder, som angivet i FAQ 22 i IG1, skal data for samtlige koncernvirksomheder medtages (når det er fastslået, at de er væsentlige for koncernen).

Oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringen udvides til at omfatte oplysninger om væsentlige IRO'ere, der er forbundet med virksomhedens værdikæde, jf. ESRS 1. I den forbindelse fremhæves, at oplysningskrav BP-1 også kræver oplysning om omfanget af værdikæden. 

ESRS 1 indeholder visse overgangslempelser i forbindelse med værdikædeoplysninger i de første tre år af en virksomheds bæredygtighedsrapportering. I overensstemmelse hermed skal virksomhederne, hvis de anvender disse midlertidige lempelser, stadig redegøre for de bestræbelser den har foretaget for at indhente de nødvendige oplysninger om sin værdikæde, årsagerne til hvis ikke alle de nødvendige oplysninger kan indhentes og dens planer om at indhente oplysningerne i fremtiden.

Bæredygtighedsrapporteringens struktur er foreskrevet i ESRS 1 med mulighed for, under specifikke betingelser, at indarbejde oplysninger via henvisninger. ESMA opfordrer virksomhederne til at anvende den struktur, der findes i ESRS 1 og anbefaler virksomheder, der har anvendt alternative præsentationsformater til deres bæredygtighedsrapportering at overveje, om den anvendte tilgang er i overensstemmelse med de relevante ESRS-krav.  

ESRS 1 fastsætter generelle mål for præsentation af oplysningerne og anfører vigtigheden af at lette adgangen til – og forståelsen af – de indberettede oplysninger. ESMA anbefaler, at virksomheder, der har til hensigt at anvende mulighederne for henholdsvis krydshenvisning og indarbejdelse via reference, sikrer, at de generelle formål for præsentation overholdes, jf. ESRS 1.

ESMA minder om, at ESRS 1 kræver, at virksomhederne medtager oplysninger, der gør det muligt at forstå sammenhængene til de øvrige dele af virksomhedens rapportering. ESMA påpeger kravet i ESRS 1 vedrørende beløb eller andre kvantitative oplysninger, der indgår i bæredygtighedsrapporteringen, og som også præsenteres i regnskabet. I situationer med direkte sammenhæng (connectivity) skal der henvises fra bæredygtighedsrapporteringen til de tilsvarende oplysninger i regnskabet, jf. ESRS 1.

ESMA's anbefalinger, som anført i ECEP 2023, er fortsat gældende i forbindelse med det udvidede sæt af miljømål og klimarelaterede aktiviteter. Anbefalinger vedrørte: anvendelse af skemaer til præsentation, undgå dobbeltindregning, scanning af aktiviteter i forhold til alle miljømål, kvalitative oplysninger om vurdering af overholdelsen af de tekniske screeningskriterier og rapportering om planer for CapEx.

ESMA minder virksomhederne om, at det – uafhængig af klassifikation og tilpasning af de relevante økonomiske aktiviteter – er obligatorisk for alle virksomheder at anvende de skemaer, som er fastsat i den delegerede retsakt i henhold til artikel 8, som ændret ved den delegerede retsakt om miljøklassificeringssystemet (Taxonomy Environmental Delegated Act) uden tilpasninger eller ændringer.

Anvendelsen af skemaer kan alene udelades, hvis virksomheden ikke udfører, finansierer eller er eksponeret mod aktiviteter nævnt i skema 1, bilag XII til artikel 8.

Her skal skema 1 præsenteres, mens skemaerne 2 til 5 kan udelades. Med hensyn til de nye skemaer, som dækker alle miljømål, fremhæver ESMA nødvendigheden af nøje at følge anvisningerne i den delegerede retsakts artikel 8, herunder ved alene at anvende de tilladte muligheder i kolonnerne for væsentlige bidrag og DNSH-kriterierne (Do-No-Significant-Harm). 

ESMA gør opmærksom på, at ikke-finansielle virksomheder skal være særligt opmærksomme på situationer, hvor en økonomisk aktivitet dækker flere af de fire yderligere miljømål. Her er virksomhederne forpligtet til at vurdere hvert relevant miljømål og rapportere herom. ESMA minder i den forbindelse om, at virksomheden skal anvende den overordnede tabel med tilpasning pr. miljømål i en fodnote, jf. bilag II til den delegerede retsakt artikel 8.

Når en aktivitet dækker flere miljømål, skal det mest relevante mål angives med fed skrift i skemaerne. Det kan desuden være nødvendigt at opdele de relaterede aktiviteter i flere linjer i skemaerne, afhængigt af antallet af relevante miljømål og af andelen af den respektive omsætning, CapEx og OpEx, der er i overensstemmelse (aligned) med hvert af disse mål. 

Virksomhederne skal være opmærksomme på kravene om at henvise til regnskabet og dets noter i forhold til de forskellige elementer, der indgår i omsætningen og i CapEx-KPI'erne. En sådan henvisning kræves i bilag I til den delegerede retsakt, og af hensyn til brugerne er det nødvendigt at afstemme nævneren i CapEx KPI med de finansielle tal i regnskabet.

I ECEP 2023 henstillede ESMA til, at virksomhederne offentliggjorde deres CapEx-planer i forbindelse med rapporteringen, når virksomheden arbejder hen imod at udvide sine aktiviteter, der er i overensstemmelse med taksonomiforordningen. ESMA bemærker, at ESRS DR E1-1 i forbindelse med offentliggørelsen af planer for omstilling for at modvirke klimaændringer, kræver oplysning om eventuelle mål eller planer for tilpasning af aktiviteterne til taksonomiforordningens klassifikation og understreger vigtigheden af sammenhæng mellem disse oplysninger, taksonomiforordningen og oplysninger om overgangsplaner. 

Med hensyn til virksomheder i den finansielle sektor bemærker ESMA, at EU-Kommissionen i december 2023 udsendte et udkast med en række ofte stillede spørgsmål. ESMA opfordrer virksomhederne til at tage dem i betragtning, når de udarbejder deres oplysninger.

I udkastet tilskyndes de finansielle virksomheder til frivilligt at oplyse skøn over overensstemmelse med taksonomiforordningens klassifikation i forhold til eksponering, som enten er udelukket fra deres KPI'er i øjeblikket eller eksponeringer, der er omfattet af KPI'erne, men hvor de finansielle virksomheder mangler tilstrækkelige data eller dokumentation til at kunne påvise overensstemmelse med klassificeringssystemet. ESMA understreger, at sådanne oplysninger skal være klart adskilt fra de krævede KPI'er og være ledsaget af forklaringer på de anvendte metoder.  

I forbindelse med gennemgang af årsrapporter 2024 omfattet af ESEF-rapporteringskrav og som indeholder konsoliderede regnskaber, vil fokus være på ESEF-indberetningsfejl tidligere observeret ved indberetning af balancen. Virksomhederne skal overveje, om disse tidligere observerede fejl påvirker de forskellige linjer i balancen. For yderligere omtale henvises til Section 3: priority related to ESEF reporting i European common enforcement priorities.

I afsnit 4 fremhæves nogle generelle overvejelser og påmindelser, som ikke er den del af ECEP 2024. ESMA opfordrer virksomheder, revisorer og tilsynsorganer til at tage dem i betragtning ved udarbejdelse og revision af og tilsyn med årsrapporten. Nogle af de generelle overvejelser vedrører fremtidige rapporteringsperioder eller oplysninger, der fremover skal præsenteres i ledelsesberetningen.

Sammenhæng (connectivity) mellem det finansielle regnskab og bæredygtighedsrapporteringen

ESMA bemærker, at tidligere års prioriteter vedrørende klimaspørgsmål fortsat er relevante for 2024 finansielle rapporter.

ESMA opfordrer fortsat til konsistens og sammenhæng mellem de oplysninger om klimarisici og ­muligheder, der indgår i regnskabet henholdsvis i bæredygtighedsrapporteringen eller andetsteds i ledelsesberetningen.

ESMA bemærker, at udstedere (navnlig de mest eksponerede i forhold til klimaspørgsmål) kan være nødt til at oplyse, at visse klimarelaterede forhold, der præsenteres i ledelsesberetningen, ikke har nogen indvirkning på regnskabet, og i så fald forklare, hvorfor det er tilfældet.

ESMA henviser til den nylige IFRS IC agenda decision on Climate-related commitments (IAS 37) og IASB's Exposure Draft on Climate-related and Other Uncertainties in the Financial Statements Proposed illustrative examples. Begge giver yderligere indsigt i, hvordan klimaspørgsmål kan inddrages i IFRS-regnskabet.

Overvejelser vedrørende IFRS-regnskabsaflæggelse 

ESMA henviser til bemærkninger og anbefalinger i deres rapport om anvendelsen af IFRS 17 i 2023-regnskabet og til publikationen Clearing the smog: Accounting for Carbon Allowances in Financial Statements. Den indeholder anbefalinger om oplysning vedrørende den regnskabsmæssige behandling af CO₂-prismekanismer (carbon pricing programmes).

Overvejelser vedrørende alternative resultatmål (APM)

Som det kræves for alle APM'er, minder ESMA om, at når APM'er vedrørende pengestrømme eller nettogæld indgår i ledelsesberetningen, i prospekter eller i ad hoc-oplysninger, skal disse APM'er afstemmes til den mest direkte regnskabslinje, subtotal eller total, der præsenteres i regnskabet.

Virksomhederne mindes også om, at ved ikrafttrædelsen af IFRS 18 Presentation and Disclosure in Financial Statements (forventes at træde i kraft 2027) vil nogle APM'er også passe ind i definitionen af ledelsesdefinerede resultatmål (Management-defined performance measure, MPMs) i IFRS 18.

Det betyder, at nogle APM'er og oplysninger herom (fx afstemninger) i fremtiden skal indgå i den reviderede del af årsrapporten. ESMA opfordrer virksomhederne til at påbegynde vurderingen af IFRS 18 på de APM'er, virksomheden i dag anvender og offentliggør i ekstern kommunikation, ledelsesberetningen og prospekter og – om nødvendigt – overveje tilpasning af rapporteringsprocesser og -systemer for at sikre implementeringen af IFRS 18.