POG-forordningen - produktændringer i praksis

POG-forordningen omhandler forbrugerbeskyttelse og angiver en række krav, som selskaberne skal opfylde for at sikre forsikringstagernes behov og interesser. 

Opsummering:

• POG-forordningen beskytter forsikringstagere og sikrer, at produkter opfylder deres behov.
• Forsikringsselskaber skal afgrænse målgruppen og teste produkterne.
• Løbende overvågning og revision af produkter er påkrævet.

POG-forordningen har til formål at beskytte forsikringstagere og sikre, at forsikringsprodukter opfylder forsikringstagers behov og interesser gennem hele produktets levetid. Hos EY oplever vi, at mange forsikringsselskaber i Danmark og EU i øjeblikket står overfor udfordringer med flere regulatoriske krav i POG-forordningen, herunder særligt selskabets afdækning af produkternes målgruppe og produkttest. Vi har derfor i denne artikel samlet et overblik over forordningens krav til produktændringer samt vores erfaringer med, hvordan forsikringsselskaber kan leve op til disse.

Baggrund

POG-forordningen, der trådte i kraft i oktober 2018, indeholder regler om krav til produktudviklings- og styringsprocesser for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører^[1]. Reglerne er gældende for de forsikringsprodukter, som forsikringsselskaberne har markedsført efter 1. oktober 2018, samt for eksisterende forsikringsprodukter, som er blevet væsentligt ændret efter denne dato. Reglerne skal ses som et supplement til forpligtelsen til at udvise god skik efter reglerne i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører^[2]. God skik-reglerne betyder, at forsikringsselskaberne har en forpligtelse til løbende at vurdere sine produkter, hvorfor også eksisterende produkter, som ikke er væsentlig ændret efter 2018, skal vurderes.

Formålet med POG-forordningen er forbrugerbeskyttelse, herunder at forsikringsselskaberne kun udbyder forsikringsprodukter, som er i forsikringstagernes interesse gennem hele produktets levetid. Derfor stilles der krav til, at forsikringsselskaberne skal afgrænse produktets målgruppe, samt identificere målgruppens behov, karakteristika og mål. For at sikre, at produktet er kompatibelt med målgruppen, at produktet er fair overfor målgruppen, og dermed forbrugerne, skal selskaberne foretage produkttestning inklusiv en ”Value-for-Money” analyse.

Krav til forsikringsselskaberne

Forsikringsselskaberne skal have en produktgodkendelsesproces, som skal nedfældes i en politik for produkttilsyn og -styring. Dokumentet skal revideres og godkendes som andre styredokumenter. Produktgodkendelsesprocessen skal omfatte procedurer for udformning, overvågning, revision og distribution af forsikringsprodukter. Det er desuden væsentligt, at processen også omfatter korrigerende foranstaltninger, hvis et forsikringsprodukt har en skadelig virkning for forsikringstagerne.

Derudover er forsikringsselskaber forpligtet til løbende at overvåge og regelmæssigt revidere deres forsikringsprodukter for at sikre, at disse lever op til de identificerede behov, karakteristika og mål for målgruppen. Det bemærkes, at selvom forordningens regler ikke direkte gør sig gældende for forsikringsprodukter markedsført før 1. oktober 2018, så opfordrer Finanstilsynet til, at selskaberne i overensstemmelse med reglerne om god skik, alligevel overvåger forsikringsprodukter, der er markedsført før denne dato. Såfremt det identificeres, at et forsikringsprodukt har en skadelig virkning for forsikringstagerne, er forsikringsselskaberne ansvarlige for at træffe foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at afhjælpe situationen og forhindre yderligere forekomster. Et produkt, der har skadelig virkning, må ikke markedsføres. Et eksempel på dette er en dækning, som i praksis aldrig eller med meget lav sandsynlighed vil blive udbetalt.

I følgende figur 1, har vi visualiseret de fem overordnede skridt, som forsikringsselskaber bør være særligt opmærksomme på i produktgodkendelsesprocessen:

EY’s erfaringer

I dette afsnit følger vores vurdering af en række centrale problemstillinger, som selskaberne møder i forbindelse med efterlevelse af POG-forordningen.

Hvad skal intern governance indeholde?

En af de centrale udfordringer er, at forsikringsselskaberne ikke i tilstrækkelig grad formår at etablere formaliserede POG-processer, og at disse ikke bliver tilstrækkeligt forankret i selskaberne. I denne forbindelse opstår der udfordringer med manglende dokumentation af vurdering og gennemgang af selskabernes produkter, samt at produkterne ikke gennemgås hyppigt nok. Det er voress erfaring, at selskabernes processer bør defineres mere klart og desuden følges tæt gennem hele produktets livscyklus. Det er derfor vores anbefaling, at selskaberne udarbejder styredokumenter med konkrete og detaljerede trin som organisationen skal følge for at sikre en fuld produktgodkendelsesproces fra produktets opstart indtil bestyrelsens godkendelse.

Hvor ofte vurderes produkter?

• Det er vores erfaring, at tilsynsmyndighederne lægger vægt på frekvensen af overvågning og revidering af produkter, til trods for, at der ikke er stillet klart definerede krav hertil i POG-forordningen. Det er EY’s anbefaling, at forsikringsselskaberne foretager en løbende vurdering, gerne ud fra en risikovurdering. Ud fra denne vurdering bør det defineres, hvornår et produkt senest skal være gennemgået, hvilke triggers der kan udløse, at selskabet gennemser produktet igen. Triggers kan i denne forbindelse være både interne og eksterne, eksempelvis ændret lovgivning.  Formålet med gennemgangen er at sikre, at produktet fortsat opfylder målgruppens behov, karakteristika og mål.

Figur 2: Risikobaseret vurderingsfrekvens

Hvad udløser en vurdering af et produkt?

• Nye produkter og væsentlige ændringer i eksisterende produkter udløser en vurdering. Det er afgørende, at selskaber i deres politik for produkttilsyn- og styring opstiller klare kriterier for, hvad der udgør en væsentlig ændring. Dette kunne fx være ændringer i produktets risiko, dækning, investeringsform mv. Det kan også være eksterne ændringer i form af ændret lovgivning eller praksis.

Hvordan vurderes produkter?

• Produkter skal vurderes efter deres kompleksitet, da komplekse produkter kræver en mere omfattende vurdering. Kompleksitet skal i POG-regi forstås ud fra et kundeperspektiv, dvs. hvorvidt kunden forstår, hvilke risici der er dækket, tidspunktet for udbetaling af produktet samt udbetalingens størrelse. Det betyder eksempelvis, at produkter, som af selskabet opfattes som simple, kan være komplekse, hvis kunderne ikke forstår forsikringsbetingelserne. Derudover kan produktets struktur og egenskaber indgå i vurderingen. Det er praksis i tilsynssammenhæng, at livsforsikringsselskaber hovedsageligt har komplekse produkter, hvilket blandt andet indebærer livrenteprodukter og forsikringer mod tab af erhvervsevne. Tilsvarende anses arbejdsskadeforsikringer for at være komplekse produkter for skadesforsikringsselskaber. Selskaberne bør i forretnings- og arbejdsgang opstille kriterier for vurdering af et produkts kompleksitet, samt placere produkterne på en kompleksitetsskala udarbejdet af virksomheden. Produkter skal vurderes i sammenhæng med deres målgruppe og det er hensigtsmæssigt, at selskaberne gør brug af trends og markedsundersøgelser for derved at opnå indsigt i forbrugernes efterspørgsel og forståelse. Forsikringsselskaber kan ved kortlægning af en målgruppes karakteristika med fordel anvende data fra klagesager, eventuelt fra lignende typer af produkter, ligesom inddragelse af anden relevant data og statistik fra forbrugerorganisationer kan indgå. Ved identifikation af et produkts målgruppe skal forsikringsselskaber være særligt opmærksomme på at sikre etablering og implementering af de pågældende metoder og kriterier i selskabets styredokumenter.
  
  
• Det er POG-forordningens formål at sikre konvergens mellem produktet og den tilhørende målgruppe. Derfor er det afgørende, at selskaber tester deres produkter med de relevante analyser, herunder at selskabet kvantitativt og kvalitativt tester om produktet møder målgruppens behov i hele dets levetid. I denne forbindelse kan der konstrueres scenarier, der involverer ændringer i biometriske risici, prissætning, finansielle risici, fleksibilitet m.v. I disse scenarier analyserer selskabet sammenspillet mellem produkt og målgruppe. Hvis selskaberne i disse tests finder, at produktet og målgruppen ikke stemmer overens, skal selskabet aktivt sikre passende foranstaltninger, og produktet må ikke udbydes til målgruppe. 

Det er vigtigt, at selskabet sikrer dokumentation for produkttest og de valg, der er truffet i forbindelse med disse produkttest.

I figur 3 nedenfor har vi visualiseret de overordnede trin, som et forsikringsselskab bør inddrage i forbindelse med afgrænsning af målgruppen.

Hvordan dokumenteres Value for Money?

• I forlængelse af overstående, er det afgørende for vurdering af produktets målgruppe, at der tages stilling til value for money for forsikringstageren. Det er vores erfaring, at der i branchen ses utilstrækkelig dokumentation for hvordan forsikringsselskaberne tager produktets pris i betragtning, og at der fokuseres på lønsomhed ift. selskabet, hvor POG’s Value for Money begreb har kundefokus. Det vurderes derfor at være særligt væsentligt for selskaber, at have en struktureret dokumentation af prissætningsprocessen, blandt andet for at undgå prisvandring (kunder, der har været længe i selskabet, betaler mere end nye kunder alene fordi de vurderes ikke at ville forlade selskabet), der er i strid med value for money kriteriet. Til afhjælpning af dette har EY erfaringer med blandt andet at udvikle value for money dashboards til tilsynsmyndigheder og scenarieanalysemodeller, der fokuserer på kriteriet vedrørende value for money til selskaber.

Hvem skal vurdere produkter?

• I selskabets politik for produkttilsyn- og styring bør det tydeligt angives, hvilken afdeling, funktion eller stillingsbetegnelse der er ansvarlig for de specifikke dele af godkendelsesprocessen for produkter. Det kan være et udvalg/en komité med repræsentanter for forskellige afdelinger, der har det endelige ansvar for godkendelse og indstilling til bestyrelsen.

Det er vores erfaring, at selskaberne generelt har implementeret regler om krav til produktudviklings- og styringsprocesser. Det er dog fortsat vores oplevelse, at forsikringsselskaberne skal være særligt opmærksomme på følgende:

• at have klart definerede processer og konkrete beskrivelser af de trin, der skal følges internt i organisationen
• at have klart definerede målgrupper for sine produkter
• jævnligt at teste produkterne, således de er kompatible gennem hele deres levetid
• at sikre detaljegraden for POG-dokumentation i lyset af produkternes kompleksitet. Desuden at underbygge målgrupper og scenarieanalyser af produkter med analyser og undersøgelser baseret på klart definerede kriterier
• at have en struktureret dokumentation af prissætningsprocessen, der understøtter value for money
• at bestyrelsen skal behandle produktgodkendelser

Hvis du vil vide mere om, hvordan I behandler nye produkter i henhold til POG, eller hvordan I udmønter kravene fra POG-forordningen mere eksplicit, er I velkomne til at kontakte os.

Karin Elbæk Nielsen, Director & Head of Actuarial (POG specialist), tlf. +45 2529 4899
Nynne Powers Bates, Director & Head of Governance, Risk and  Compliance (POG Specialist), tlf. +45 5215 0377