Indtil 1. januar 2020 blev hybrid kernekapital behandlet som gæld efter ligningslovens § 6 B. Dette indebar, at finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. havde fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. Som konsekvens heraf, skulle de pågældende instrumenter behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld.
Efter ophævelsen af særreglerne har det beroet på den skatteretlige gældsdefinition, hvorvidt hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles som et fordrings- og gældsforhold omfattet af kursgevinstloven.
Med lovforslaget indføres særregler for de minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der investerer i hybride udstedelser.
Hvilke instrumenter omfattes?
Forslaget omfatter alle hybride gældslignende instrumenter, der er udstedt af selskaber og udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Forslaget omfatter gældslignende instrumenter, der både er udstedt af finansielle selskaber, og andre selskaber.
Forslaget omfatter også gældslignende instrumenter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven som fx gældslignende instrumenter uden indbygget forhøjelse af renten og en løbetid på 1.000 år.
Rent obligationsbaseret institut – investering i hybride udstedelser
Forslaget vil betyde, at obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har placeret midler i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, kan få status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut pr. den 1. januar 2024, og skal dermed ikke indeholde udbytteskat af udlodninger der vedtages efter denne dato.
Ændring i status for minimumsbeskattede investeringsinstitutter
Med lovforslaget indføres der krav om, at et minimumsbeskattet investeringsinstitut, der ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret, eller omvendt, skal indsende meddelelse herom til Skattestyrelsen.
Som reglerne er i dag, skal et investeringsinstitut med minimumsbeskatning meddele Skattestyrelsen, såfremt instituttet vælger skattemæssig status som investeringsselskab. Med lovforslaget ændres reglerne så instituttet altid skal meddele Skattestyrelsen om et statusskifte, dvs. uanset hvilken skattepligtsbestemmelse investeringsinstituttet bliver omfattet af.
Manglende rettidig indsendelse af oplysninger om minimumsindkomsten
Som reglerne er i dag, vil investeringsinstituttets deltagere blive beskattet efter de regler, der gælder for deltagere i investeringsselskaber, dvs. lagerbeskatning, hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke rettidigt indsender oplysninger om minimumsindkomsten m.v. til Skattestyrelsen. Lagerbeskatningen vil gælde for det år, hvorom oplysninger om den opgjorte minimumsindkomst ikke er indsendt rettidigt, og de efterfølgende 4 kalenderår, dvs. i alt mindst 5 år.
Med lovforslaget fjernes ”de efterfølgende 4 kalender år”. Det medfører, at deltagerne i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor der ikke rettidigt er indsendt oplysninger om minimumsindkomsten m.v., alene vil blive lagerbeskattet af deres beviser i instituttet for det år, hvo der ikke rettidigt er indsendt oplysninger.
Indberetning vedr. hybrid kapital
Med forslaget indføres der en indberetningspligt vedrørende beholdninger, renter og andet afkast samt erhvervelse, afståelse og indfrielse af sådanne hybride udstedelser, dette vil typisk være depotbanken der foretager en sådan indberetning. Det vil således være de samme oplysninger, der i dag indberettes om vedrørende obligationer, som med ændringen også vil omfatte hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven.
Kontakt:
- Elisabeth Hjelholt Halle, Tax Manager, tlf. +45 2529 4523
- Jesper Frøkjær, Leder af Wealth & Asset Management Tax i Norden, tlf. +45 2529 6553
- Senem Sahin, Consultant, Financial Services Tax, tlf. +45 2529 3119