Tunnelarbejder tjekker rør i tunnel

Politisk aftale om større gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder

Forfattere

03 jul. 2024

Ny bred politisk aftale skal styrke gennemsigtighed, ledelsesregler og tilsyn i fjernvarmesektoren.

Opsummering: 

  • Afskrivningsperiode for rør forlænges til 45 år for lavere varmepriser.
  • Prisloft på fjernvarme skal medvirke til at beskytte varmekunderne.
  • Kommunale selskaber skal selskabsgøres og der indføres tilsyn med markedsmæssigheden af aftaler indgået mellem koncern- og interesseforbundne selskaber.

Som opfølgning på ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” har regeringen og en lang række partier i Folketinget indgået en bred politisk aftale om mere sikkerhed for varmekunderne ved implementering af en række tiltag fra klimaaftalen om øget forbrugerbeskyttelse og bedre vilkår for investeringer i udrulning af fjernvarme. Med aftalen er det hensigten at styrke gennemsigtighed, ledelsesregler og tilsyn i fjernvarmesektoren.

Aftalens indhold

Den politiske aftale indeholder følgende elementer:

Længere afskrivningsperiode for rørledninger

Der lægges i aftalen op til at indføre længere afskrivningsperioder for bedre at afspejle aktivernes forventede levetid. De længere afskrivningsperioder skal medvirke til at fremme varmeforsyningsvirksomhedernes potentiale for at nedbringe fjernvarmeprisen. Det er endvidere tanken, at en lavere varmepris kan være medvirkende til at understøtte udrulningen af fjernvarme i gasforsynede områder.

Det foreslås således, at den maksimale afskrivningsperiode ændres fra de nugældende 30 år til 45 år. Det forventes, at denne ændring til afskrivningsbekendtgørelsen kan træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2025.

For ikke at risikere at havne i den ”gældsklemme”, der kendes fra vandsektoren, er der igangsat et analysearbejde af forsyningssektorens finansieringsvilkår blandt andet for at undersøge, om der er behov for en forlængelse af lånebekendtgørelsens maksimale løbetid på lån for at skabe den fornødne sammenhæng til afskrivningsperiodens længde. Det forventes, at analysearbejdet afsluttes i efteråret 2024.

Indførelse af prisloft over forbrugerpriserne

For at styrke forbrugerbeskyttelsen i fjernvarmereguleringen er der et politisk ønske om at indføre et prisloft over forbrugerpriserne. Prisloftet forventes fastsat med udgangspunkt i omkostningerne for en individuel luft-til-vand varmepumpe – og vil være ens for alle varmeforsyningsvirksomheder. Ved fastsættelsen af prisloftet er det intentionen, at der skal tages hensyn til relevante forbrugeromkostninger, herunder omkostninger til el, ved at købe og anvende sådan en varmepumpe til opvarmning af et standardhus.

Sådan kan EY hjælpe

  • Varmesektoren

    Vi har i mange år rådgivet fjernvarmesektoren om de strategiske udfordringer og muligheder, som lovgivningen og regnskabsaflæggelsen medfører.

    Læs mere

Det forhold at prisloftet er ens for alle varmeforsyningsvirksomheder må antages at give udfordringer for varmeforsyningsvirksomheder der i forhold til andre er stillet ugunstigt, fx med omkostninger ved gravearbejde (by er dyrere at grave op), og omvendt er andre virksomheder stillet gunstigt, fx via indtægter fra elsalg fra vindmøller e.lign.

Prisloftet forventes udmeldt af Forsyningstilsynet og vil alene gælde for distributionsselskaber, der leverer opvarmet vand til slutkunderne og ikke for salg mellem varmeproducent og varmedistributør.

Implementeringen af prisloftet vil indeholde følgende tre elementer:
 

  1. Distributionsselskaber der ikke overholder prisloftet vil blive offentliggjort på en oversigt, der udarbejdes af Forsyningstilsynet en gang årligt.
  2. Overholdes prisloftet ikke, vil selskabet skulle udarbejde en plan for nedbringelse af varmeprisen. Planen skal være iværksat indenfor maksimalt tre år.
  3. Har selskabet i løbet af denne treårs-periode i gennemsnit haft priser over prisloftet vil eventuelle kommunalt pålagte forbrugerbindinger blive ophævet, og forbrugerne vil få mulighed for at vælge anden varmekilde.

 

Øvrige elementer i aftalen

 

Mellem aftalepartierne er der enighed om, at kommunale fjernvarmeselskaber (varmeaktiviteten ligger i kommunen) skal selskabsgøres senest to år efter lovens ikrafttræden, hvilet vil sige senest den 1. januar 2027. Der stilles krav om, at aktiviteten organiseres i et aktie- eller anpartsselskab.

 

Endvidere stilles der forslag om, at der skal være to uafhængige medlemmer i selskabernes bestyrelser eller tilsvarende ledelsesorganer senest ved førstkommende valg efter lovens ikrafttræden.

 

Herudover er der ligeledes enighed om, at kommuner skal have mulighed for at kunne medvirke til at etablere og drifte termonet (i termonet produceres varmen med en individuel jordvarmepumpe i hver bygning, og hvor varmepumperne er forbundet til fælles jordslanger via et rørnet) under forudsætning af, at dette sker på markedsvilkår og selskabsmæssigt adskilt fra et eventuelt fjernvarmeselskab.

 

Endelig er der i den politiske aftale enighed om, at Forsyningstilsynet skal tilføres hjemmel til at kunne føre tilsyn med markedsmæssigheden af varmeforsyningsvirksomhedernes aftale indgået mellem koncern- og interesseforbundne selskaber.

 

Lovforslag i høring

Med udgangspunkt i den politiske aftale har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i høring den 1. juli 2024, hvor ovenstående forhold er indeholdt. Der er høringsfrist på lovforslaget den 22. august 2024, hvorefter den politiske aftalekreds vil blive præsenteret for høringssvarene og efterfølgende drøfte behov for eventuelle justeringer af lovforslaget.

Sammendrag

Med den politiske aftale fra 28. juni 2024 og det deraf afledte lovforslag, der er sendt i høring den 1. juli 2024, lægges der op til markante ændringer på varmeområdet, der må forventes at få væsentlige konsekvenser for hele sektoren. Blandt andet indførelsen af et prisloft på varmen samt forlængelse af afskrivningsperioden på rørledninger kan have stor betydning for den fremtidige varmepris.

Om denne artikel

Forfattere

Relaterede emner
Energi og ressourcer

EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.