På baggrund af en bred politisk aftale af 28. juni 2024 og det efterfølgende lovforslag om ændring af varmeforsyningsloven, der blev sendt i høring den 1. juli 2024, er der nu udsendt tre bekendtgørelser i høring, der indeholder nærmere detaljer om udmøntningen af dele af indholdet i den politiske aftale.
De tre bekendtgørelser sendt i høring er følgende:
- Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber
- Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
- Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital
Vi giver i denne artikel en opsummering på de væsentligste elementer i de enkelte bekendtgørelser.
1) Markedsmæssighed
Dette er en ny bekendtgørelse, der angiver de mere konkrete regler, der kommer til at gælde for fastsættelse af den markedsmæssige pris, dokumentation herfor, Forsyningstilsynets tilsyn hermed samt krav til indsendelse og offentliggørelse af oplysninger vedrørende markedsmæssighed.
Bekendtgørelsen angiver, at der skal anvendes en markedsmæssig pris ved aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.
- Koncernforbundne selskaber skal forstås som selskaber, hvor den ene part udøver bestemmende indflydelse over den anden eller hvor der er fælles ledelse. Bestemmende indflydelse er som vi kender fra andre sammenhænge mindst 50 % ejerandel eller mindst 50 % af stemmerettighederne.
- Interesseforbundne selskaber er selskaber, hvor ejeren er sammenfaldende eller hvor selskabet ejer en kapitalandel i et andet selskab.
Det bemærkes at definitionen af interesseforbundne selskaber væsentligt udvider kredsen af parter mellem hvem der vil finde transaktioner sted, som skal være med en markedsmæssig pris. Der er ingen nedre grænse for størrelsen af den kapitalandel, et selskab skal have, førend der er tale om en interesseforbundet part. Dette kan i praksis gøre det sværere at dokumentere den markedsmæssige pris, da et selskab i udgangspunktet ikke har adgang til informationer om prisfastsættelse i et selskab, hvor der ejes en mindre kapitalandel på fx 10 %.
Fastsættelse af den markedsmæssige pris
Til brug for fastsættelse af den markedsmæssige pris, der skal anvendes på aftaler indgået mellem koncern- og interesseforbundne parter, skal varmeforsyningen anvende en anerkendt prisfastsættelsesmetode og der henvises til at den skal være inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Dette er i lighed med principper der allerede er kendt fra indsendelse af transfer pricing-dokumentation, for selskaber omfattet af kravet herom.
I leverancerne til forbrugerne i henhold til Varmeforsyningslovens § 20 må alene indregnes nødvendige omkostninger i prisen. Det er ikke nærmere præciseret i lovgivningen, om der kan indgå mark-up på interne leverancer fra fx et serviceselskab eller om rene kostpriser i lyset af Varmeforsyningsloven anses som værende markedsmæssige.
OECD’s prisfastsættelsesmetoder allokerer sædvanligvis profit. Det er således på nuværende tidspunkt usikkert om koncerninterne leverancer skal ske til rene kostpriser eller om disse skal tillægges en profit. Det må forventes, at der vil komme afklaring på forholdet i forlængelse af høringsprocessen.
Dokumentation for markedsmæssighed
Der stilles krav om, at varmeforsyningen løbende skal udarbejde og opbevare dokumentation for markedsmæssigheden af de omfattede aftaler. Dokumentationen skal være skriftlig og aftaler skal også foreligge skriftligt og på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Der stilles specifikt krav til en række oplysninger, der skal fremgå af et aftalebilag, der ligeledes skal foreligge på tidspunktet for aftalens indgåelse. Oplysningerne er foruden oplysninger der almindeligvis indgår i en aftale også oplysninger om fastsættelsen af den aftalte pris, herunder prisfastsættelsesmetoder til sikring af markedsmæssighed. Overholdelse disse krav ikke, kan virksomheden straffes med bøde.
Dokumentation for markedsmæssighed af de enkelte aftaler, skal opfylde en række krav som i al væsentlighed minder om kravene til TP-dokumentation som kendt fra nuværende skattelovgivning. Der er dog angivet en grænse på 250.000 kr. pr. år, som en aftale beløbsmæssigt skal overstige, før dokumentationskravene er gældende.
Tilsyn
Forsyningstilsynet kan anmode en varmeforsyningsvirksomhed om at fremsende dokumentation for aftalers markedsmæssighed. Virksomheden har herefter 60 dage til at fremsende dokumentationen som også skal indeholde en kopi af aftalen.
Forsyningstilsynet skal anvende samme retningslinjer som varmeforsyningsvirksomheden skal anvende ved fastsættelse af den markedsmæssige pris, når det vurderes, hvad der kan indregnes i varmeprisen efter Varmeforsyningslovens §20, stk. 1. Forsyningstilsynet kan skønsmæssigt fastsætte en anden pris, hvis varmeselskabet ikke kan dokumentere at en aftale er markedsmæssig.
Indsendelse og offentliggørelse
Virksomhederne skal hvert år senest den 1. juli indsende en oversigt til Forsyningstilsynet via et digitalt system med oplysninger om hvilke aftaler med koncern- og interesseforbundne parter, der var gældende vedrørende det foregående år.
Oversigten skal indeholde oplysninger om aftalens parter, genstand, varighed og kontraktsum.
Virksomhederne skal desuden samtidig offentliggøre oversigten på deres hjemmeside. På den offentliggjorte liste kan aftalens varighed udelades, ligesom kontraktsummen kan angives i intervaller:
- Aftaler <250 t.kr.
- Aftaler mellem 250 t.kr. og 1.000 t.kr.
- Aftaler >1.000 t.kr.
Bekendtgørelsen forventes at træder i kraft 1. januar 2025 og første gang der skal indsendes oplysninger til Forsyningstilsynet vil således være senest 1. juli 2025 vedrørende 2024.
2) Uafhængighed i bestyrelsen
Bekendtgørelsen omfatter varmeforsyningsvirksomheder der er ejet af en eller flere kommuner. Der indføres krav om at mindst to medlemmer i bestyrelsen skal være uafhængige. Bekendtgørelsen lister en række situationer, der specifikt beskriver, når en person ikke er uafhængig og derfor ikke kan være en af de mindst to uafhængige medlemmer i bestyrelsen:
- Et medlem af direktionen eller anden ledende medarbejder (eller været det inden for 5 år).
- En person der har modtaget større vederlag fra selskabet i anden egenskab end som bestyrelsesmedlem (eller har inden for 5 år og gælder også vederlag fra datterselskab eller associeret selskab).
- En repræsentant til en kontrollerende aktionær, fx kommunen (eller en person med tilknytning hertil).
- En person med forretningsrelation til selskabet som er væsentlig (eller har haft inden for 1 år og gælder også relation til datterselskab eller associeret selskab).
- En person der er ansat eller partner hos selskabets generalforsamlingsvalgte revisor (eller har været det inden for 3 år).
- En direktør i et selskab med krydsende ledelsesrepræsentation.
- En person der har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.
- En person der er i nær familie med en uafhængig person efter de øvrige kriterier.
