Trange tider kræver smarte besparelser: CIO'er spiller en vigtig rolle

Virksomheder er gennemdigitaliserede, og digitaliseringens værdibidrag er ofte stort. Men ses it-afdelingen stadig som et cost-center, når krisen kradser?

Vi får måske en recession i de kommende måneder og år. Men altså kun måske, så herfra skal frygten ikke tales op. Men det er et fact-of-life, at alene frygten for recession fører til omkostningsbevidsthed og spareøvelser, og her kan virksomheder vælge mellem to vidt forskellige tilgange.

CIO kan blive mødt med et procentuelt sparekrav, fordi ”alle må byde ind”. Denne uintelligente grønthøstermetode har en række indbyggede problemer, og for mig at se tenderer den en ledelsesmæssig falliterklæring.

Alternativet er, hvad jeg vil kalde en værdibaseret tilgang. Her ser virksomheden ikke kun på omkostningssiden. Den inddrager aktiviteternes effekt og værdiskabelse. Men det betyder også, at denne tilgang kræver at CIO rent faktisk kan sætte tal på værdiskabelsen, og kun en CIO klædt på med viden om den forretningsmæssige effekt kan forsvare sig effektivt mod grønthøsteren.

Skiller fårene fra bukkene

Transparensen skal vise de indbyrdes afhængigheder mellem omkostninger og værdiskabelse. Det er både et arkitektur-overblik og en kortlægning op mod den forretningsmæssige effekt. Når krisen først banker på døren, er det formodentlig for sent at etablere dette overblik, og derfor vil recessionen skille fårene fra bukkene.

Problemet er, at grønthøsteren virkelig kan gøre skade, hvis den får lov til at kværne gennem it-landskabet. I et marked, hvor it-kompetence er en mangelvare, kan man på ingen tid rive noget ned, som virksomheden var år om at bygge op. Grønthøsteren skaber naturligvis synlige effekter på omkostningsbudgettet her og nu, men virksomheden betaler prisen med renters rente et sted ude i fremtiden.

Nådesløs afsløring

Om it-funktionen – og digitaliseringen i bred forstand – har foretaget transformationen fra den rene omkostningstilgang til at være både cost- og value-driver bliver ret nådesløst afsløret i nedgangstider. Jeg plæderer selvfølgelig ikke for, at CIO skal være komplet afvisende og indifferent over for et voksende og nødvendigt omkostningsfokus. Men det skal gøres meget mere nuanceret end blot at se på udgiftssiden.

Og denne tilgang kan jo starte med at etablere en baseline. Hvor stor er den indbyggede neddrift i it-omkostningerne, når aktiviteten falder? Software-as-a-Service-løsninger og cloud-anvendelse har ofte en forbrugsbestemt forretningsmodel, som skaber denne effekt, og den skal vi naturligvis kende.

Langt de fleste virksomheder sætter naturligt flere projekter i gang i opgangstider end i nedgangstider. Derfor er det oplagt at kigge projektporteføljen igennem, når recessionen buldrer i horisonten. Men her vil jeg argumentere for, at sandsynlige kort- og langsigtede forretningsmæssige effekter skal med i ligningen.

Investér i fremtiden

Man kan for øvrigt sagtens argumentere for øgede it-budgetter i krisetider, hvis man ser på digitaliseringens effekt på den samlede værdiskabelse. Hvad kan automatisering gøre for den samlede effektivisering? Hvad kan teknologier som NLP, AI og analytics betyde for organisationens output? Kan vi spare i andre funktioner gennem teknologiske løsninger?

Og endelig er der jo den – ganske vist kapitalkrævende – vinder-recept, som har vist sig at gælde i mange kriser. Det er nu virksomheden for alvor kan investere i fremtiden på den anden side af krisen, hvor man står med en innoveret forretningsmodel og løber i cirkler rundt om konkurrenterne.

Men det hele starter altså med transparens omkring værdiskabelsen, hvis CIO skal gøre sig håb om at trænge igennem med den Churchill-inspirerede tilgang: Lad aldrig en god krise gå til spilde!

Denne kronik blev bragt første gang i Computerworld den 2. januar 2023.