Forretningkvinde står i bestyrelseslokale og ser ud ad vinduet

Fokusområder i ledelsesberetningen for regnskabsåret 2021

Relaterede emner

Vi sætter fokus på udvalgte afsnit i ledelsesberetningen, som kræver særlig opmærksomhed ved udarbejdelse af ledelsesberetningen for 2021.


Opsummering:
  • Beskrivelsen af virksomhedens forventede udvikling skal så vidt muligt indeholde en beløbsmæssig angivelse for de væsentligste hovedtal for det kommende regnskabsår.
  • Når en virksomhed medtager frivillige redegørelser eller afsnit i ledelsesberetningen, kan de blive betragtet som tilvalg fra en højere regnskabsklasse.
  • Fra og med 2021-årsrapporten skal virksomheder i regnskabsklasse C stor og D redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen.

Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal medtage en ledelsesberetning i årsrapporten, og kravene til ledelsesberetningens oplysninger afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Vi gennemgår her de væsentligste fokusområder for ledelsesberetningen for 2021.

En række af de nævnte fokusområder udspringer af Erhvervsstyrelsens kontrol af regnskabsklasse C-virksomheders årsrapporter, som viste en række mangler og upræcise oplysninger i de kontrollerede virksomheders ledelsesberetninger.

Redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold (regnskabsklasse C og D)

I dette afsnit skal virksomheden oplyse om de interne og eksterne forhold, der har påvirket drift, beskæftigelse, investeringsomfang m.v. og dermed udviklingen i regnskabstallene. Erhvervsstyrelsen har i deres kontrol konstateret, at denne redegørelse ofte er meget kortfattet, og nogle gange alene oplyser om den beløbsmæssige størrelse af årets resultat og egenkapital, og hvorvidt ledelsen har fundet dette tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Alle forhold af væsentlig økonomisk betydning skal imidlertid omtales på en fyldestgørende måde, og det er ikke tilstrækkeligt, at der gengives tal, som allerede fremgår af årsregnskabet, idet der kræves uddybning af oplysningerne i årsregnskabet og forklaring af, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

Beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling (regnskabsklasse C og D)

Erhvervsstyrelsen har i deres kontrol konstateret, at denne beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling i visse tilfælde manglede, mens den i andre tilfælde var for upræcis. Beskrivelsen af forventningerne skal så vidt muligt indeholde en beløbsmæssig angivelse (eller et rimeligt beløbsmæssigt interval) for de væsentligste hovedtal for minimum det kommende regnskabsår, fx det forventede resultat eller den forventede omsætning. Det er ikke tilstrækkeligt alene at anføre, at virksomheden forventer et positivt resultat for det næste regnskabsår, eller at virksomheden oplever en stigende efterspørgsel i markedet.

Beskrivelse af årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling (regnskabsklasse C og D)

Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med det forventede resultat ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser herimellem. Erhvervsstyrelsen har konstateret, at nogle virksomheder mangler denne oplysning i ledelsesberetningen. Oplysningskravet er bl.a. relevant for regnskabsbrugers forvaltningskontrol og for vurdering af nøjagtigheden i virksomhedens udmeldinger om det forventede resultat for næste år. 

Frivillige redegørelser kan betyde tilvalg fra højere regnskabsklasse (regnskabsklasse B, C og D)

Når en virksomhed medtager frivillige redegørelser eller afsnit i ledelsesberetningen, kan disse blive betragtet som tilvalg fra en højere regnskabsklasse. I så fald er virksomheden forpligtet til at opfylde det fulde oplysningskrav fra den højere regnskabsklasse. Det kan fx være tilfældet, hvis en virksomhed i regnskabsklasse B medtager en beskrivelse af forventninger til fremtiden. Her skal oplysningskravet opfyldes fuldt ud med bl.a. beløbsangivelse og beskrivelse af eventuelle særlige forudsætninger, der ligger til grund for forventningerne, jf. ovenfor. Et andet eksempel er, hvis en virksomhed i regnskabsklasse B eller C mellem medtager en beskrivelse, der i sin substans fremstår som en redegørelse for samfundsansvar. Denne skal i så fald overholde alle bestemmelserne i § 99 a, herunder beskrivelse af politikker, mål og resultater m.v.

Ledelsesberetning for koncerner (regnskabsklasse B, C og D)

I koncernregnskaber skal der også udarbejdes en ledelsesberetning for koncernen som helhed, men det er tilladt at sammendrage koncernens og modervirksomhedens ledelsesberetning. Det er i den forbindelse vigtigt, at den fælles ledelsesberetning både omtaler forhold, relevante for koncernen, og forhold, der alene er relevante for modervirksomheden, og dette skal være tydeligt for regnskabsbruger, hvilket regnskabskontrollen har præciseret i en tidligere kontrolsag.

Redegørelse for dataetik (regnskabsklasse C stor og D)

Fra og med 2021-årsrapporten skal virksomheder i regnskabsklasse C stor og D redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen. Kravet er bygget op om det såkaldte følg eller forklar-princip. Hvis virksomheden har en politik, skal der redegøres herfor i ledelsesberetningen (eller på hjemmesiden). Har virksomheden ikke en politik, skal virksomheden konkret begrunde, hvorfor den ikke har det. 

Redegørelse for samfundsansvar (regnskabsklasse C stor og D)

Der er fortsat stor fokus på virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, herunder også i Erhvervsstyrelsens kontroller. Erhvervsstyrelsen har i 2021 udsendt en opdateret vejledning om denne redegørelse, som vi har beskrevet i nyheden Opdateret vejledning om redegørelse for samfundsansvar. Opdateringen af vejledningen skyldes bl.a., at der med virkning for 2020-årsrapporterne er sket en række mindre ændringer og præciseringer i årsregnskabslovens krav til redegørelsen.

 

Ser vi fremad, er der helt nye, gennemgribende ændringer på vej til virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar i form af EU's nye bæredygtighedsdirektiv. Det nye direktiv forventes at træde i kraft for regnskabsåret 2023. Allerede for regnskabsåret 2021 træder enkelte af taksonomiforordningens rapporteringskrav dog i kraft for børsnoterede virksomheder, der opfylder årsregnskabslovens størrelseskrav til store virksomheder, og som samtidig har et gennemsnitligt antal ansatte på minimum 500. De omfattede virksomheder skal i årsrapporten for 2021 oplyse om, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter kan betegnes som kvalificerende aktiviteter. Læs mere om det nye rapporteringskrav efter taksonomiforordningen i nyheden Erhvervsstyrelsens orientering om aflæggelse af års- og delårsrapport.

 

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i kravene til oplysningerne i ledelsesberetningen, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 6 Ledelsesberetning, ligesom du i skemaform kan få et overblik over kravene for hver regnskabsklasse i afsnit 6.8 Samlet oversigt over lovens krav til ledelsesberetningen

Denne artikel er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.


Summary 

Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal medtage en ledelsesberetning i årsrapporten, og kravene til ledelsesberetningens oplysninger afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Erhvervsstyrelsens kontrol af regnskabsklasse C-virksomheders årsrapporter har vist en række mangler og upræcise oplysninger i de kontrollerede virksomheders ledelsesberetninger, som kan betragtes som vejledning for andre virksomheder.

Om denne artikel