ESMA-fokusområder ved regnskabskontrol af 2023-årsrapporter

I det første år, hvor de nye krav i IFRS 17 Insurance Contracts anvendes, gentager ESMA tidligere opfordring om gennemsigtighed ved implementering. Der kræves oplysninger om væsentlige vurderinger, skøn og anvendt regnskabspraksis, med særligt fokus på oplysning om indvirkninger ved implementering. Dette omfatter også oplysninger om samspillet mellem IFRS 17 og IFRS 9 Financial Instruments. ESMA henviser i den forbindelse til tidligere kommunikation i Transparency on implementation of IFRS 17 Insurance Contracts maj 2022 og Issues for consideration in implementing IFRS 9 Financial Instruments november 2016.
 

Det forventes generelt, at de omfattede virksomheder står over for en betydelig indlæringskurve, når de nye krav skal implementeres. Virksomhederne forventes derfor hurtigst muligt at påbegynde projektplaner med henblik på overgang til at følge de nye krav.

EFRAG har oprettet en onlineportal, hvortil der kan indsendes tekniske spørgsmål. ESMA og de nationale myndigheder er klar til at bidrage med hjælp i implementeringsfasen for at sikre konsistent anvendelse af ESRS. 

CSRD's udvidede anvendelsesområde sammenholdt med direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) medfører både en udvidelse af indberetningskravene i henhold til taksonomiforordningen og omfatter herudover en bredere kreds af virksomheder. Virksomheder, for hvem disse krav er nye, skal sørge for at sikre tilstrækkelig planlægning og tilstrækkelige ressourcer, så de er klar til denne dobbelte overgang til henholdsvis ESRS og taksonomiforordningen.

Blandt de første virksomheder, som skal følge de nye CSRD-krav fra regnskabsåret 2024, vil mange have erfaring med udarbejdelse af ikke-finansielle redegørelser. Men selv i disse virksomheder vil den nødvendige tid og indsats stadig være væsentlig.

Der skal træffes beslutninger om fx ansvarlige for henholdsvis dataindsamling, interne kontroller og procedurer, der samlet set understøtter det arbejde, revisor skal foretage for at kunne afgive en erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsoplysningerne. I den sammenhæng skal virksomhederne også indtænke kravet om en tættere sammenhæng mellem bæredygtighedsrapporteringen i ledelsesberetningen og bæredygtighedsoplysningerne i regnskabet (connectivity).

Der skal oplyses om regnskabspraksis, der anvendes ved indregning, måling og præsentation af ordninger vedrørende emission (emission trading schemes) og certifikater vedrørende vedvarende energi (renewable energy certificates), herunder oplysninger om de vigtigste vilkår for og arten af sådanne ordninger.

Med den stigende anvendelse af Power Purchase Agreements (PPAs) forventer ESMA, at virksomhederne giver oplysninger om kendetegnene ved de anvendte PPA'er (fx prisvilkår, kontraheret mængde energi, formål med indgåelsen af PPA og varigheden) samt den regnskabsmæssige behandling, fx om virksomheden anvender undtagelsen vedrørende indkøbt til eget forbrug (own use) i IFRS 9:2.4.

Virksomhederne skal, hvor relevant, redegøre for eventuelle afvigelser mellem de forudsætninger, der anvendes ved værdiforringelsestesten (herunder følsomhedsanalyser) og indregnede (eller ikke indregnede) forpligtelser som led i virksomhedens klimarelaterede forpligtelser, planer og/eller strategi.

Der skal tages højde for risici, der opstår som følge af klimarelaterede forhold i form af enten fysiske risici eller omstillingsrisici, når det vurderes, om der er tegn på, at ikke-finansielle aktiver kan være værdiforringede. Fremskrivning af pengestrømme ved opgørelse af genindvindingsværdi skal baseres på ledelsens bedste skøn over de forventede økonomiske forhold vedrørende klimaspørgsmål, der forventes at eksistere i aktivets resterende brugstid. Dette skal støttes af rimelige og underbyggede forudsætninger.

I relation til parametre vedrørende klimarelaterede forhold, der identificeres som centrale forudsætninger, forventer ESMA, at virksomhederne, medmindre det ikke er praktisk muligt, oplyser om i) antagelser som eksempelvis de af virksomheden anvendte aktuelle og forventede priser, fx CO₂-priser, planer og beløb til udskiftning af visse aktiver, samt ii) grundlaget for sådanne kvantificeringer, der bygger på enten interne eller eksterne dokumenterede skøn. Der skal lægges større vægt på eksterne end interne skøn.

Hvor relevant, forventes det, at virksomhederne oplyser, hvis klimarelaterede forhold påvirker de forudsætninger i den forretningsplan, der er anvendt ved vurderingen af aktivernes genindvindingsværdi, den tidshorisont, der tages i betragtning ud over forretningsplanens tidshorisont og om – og hvordan – pengestrømmene påvirkes i denne sammenhæng og de anvendte forudsætninger som fx diskonteringsrente og vækstrate.

Alle virksomheder, der udarbejder en konsolideret bæredygtighedsrapportering, skal sikre, at der i virksomheden er etableret en effektiv, konsistent og forsvarlig proces for at udarbejde, indsamle og konsolidere bæredygtighedsrelaterede data på tværs af koncernens virksomheder og relevante aktører i virksomhedens værdikæder.

Det er vigtigt, at der gennemføres uddannelses- og onboardinginitiativer af de personer i koncernvirksomhederne, som skal stå for fremskaffelse af og kontrol med data til bæredygtighedsrapporteringen. Det gælder også de små og mellemstore børsnoterede virksomheder, som gradvist skal anvende kravene i CSRD-direktivet fra henholdsvis 1. januar 2025 og 1. januar 2026. ESMA minder om vigtigheden af, at virksomheder med mindre erfaring inden for ikke-finansiel rapportering, får igangsat nødvendige projekter for at kunne opfylde de nye krav rettidigt.
 

Indvirkningen på regnskabet af de seneste rentestigninger kan være væsentlige i virksomheder, der er afhængige af gældsfinansiering. Renterisikoen opstår ikke kun i forbindelse med rentebærende finansielle instrumenter, der er indregnet i balancen. De opstår også i forbindelse med forhold, der ikke er indregnet i balancen, fx visse låneklausuler. Det skal forklares, hvordan ændringer i det makroøkonomiske miljø påvirker risikoeksponeringen, og hvordan virksomheden håndterer disse risici.

Virksomheder, der er eksponeret for renterisiko, skal medtage en følsomhedsanalyse, der viser, hvordan resultat og egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i renten. Disse skal afspejle den seneste volatilitet. Virksomhederne kan medtage forskellige typer af følsomhedsanalyser for forskellige klasser af finansielle instrumenter.

Hvis det makroøkonomiske miljø kræver ændringer i metoder og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af følsomhedsanalyserne, skal disse oplyses sammen med årsagerne til ændringerne.

Virkningerne af høj inflation og volatile renter kan påvirke virksomhedens evne til at opfylde låneklausuler. Fx kan højere renter føre til fald i dagsværdien af investeringsejendomme eller fald i virksomhedens egenkapital, hvilket kan påvirke overholdelsen af låneklausuler. Virksomheden skal derfor overveje at give oplysninger om låneklausuler og virkningen af potentielle brud. 
 

IAS 40 opfordrer til, at der anvendes uafhængige valuarer, når dagsværdien af investeringsejendomme fastsættes. Brug af eksterne eksperter fritager dog ikke virksomhedens ansvar for at sikre, at de anvendte dagsværdimålinger opfylder kravene i IFRS 13 Fair Value Measurement. ESMA forventer, at virksomhederne forklarer, hvordan den har fastsat de vigtigste input, fx kapitaliseringsrenten og/eller afkastet.

Dagsværdimåling af investeringsejendomme er undertiden baseret på priser, der anvendes i sammenlignelige transaktioner (markedsmetoden). Fald i aktiviteten på ejendomsmarkederne kan medføre, at der er begrænsede oplysninger om sammenlignelige transaktioner i de seneste perioder til rådighed.

Tidligere observerede priser afspejler muligvis ikke de makroøkonomiske forhold ved udgangen af rapporteringsperioden. Virksomhederne kan være nødt til at anvende yderligere værdiansættelsesmetoder for at sikre, at den pris, der skønnes ved hjælp af sammenlignelige transaktioner, ligger inden for et rimeligt interval.

IFRS 13 kræver verbal beskrivelse af dagsværdimålingens følsomhed over for ændringer i ikke-observerbare input, hvis en ændring vil medføre væsentlige ændringer i dagsværdimålingen.

Selvom IFRS 13 ikke specifikt kræver oplysning af følsomhedsanalyser for observerede input, opfordres virksomhederne til at medtage sådanne analyser. Virksomhederne skal oplyse om anvendte værdiansættelsesteknikker og -input, samt beskrive eventuelle væsentlige ændringer – herunder overførsler mellem niveauer i dagsværdihierarkiet – i forhold til foregående rapporteringsperiode samt årsagerne til disse ændringer. Hvor relevant forventer ESMA, at det forklares, hvordan der er taget hensyn til klimaspørgsmål ved måling af investeringsejendomme.
 

Oplysninger skal præcisere, hvordan klimarelaterede mål er forbundet med og bidrager til at opfylde de af virksomheden fastsatte eller udmeldte målsætninger, og om disse er videnskabeligt baserede (se fx Science Based Targets initiative).

Der kan fx anvendes analyser af klimascenarier til at identificere og fastlægge virksomhedens strategiske ambitioner. Klimarelaterede mål skal fastsættes og afrapporteres på en måde, der gør det muligt for brugere af den ikke-finansielle information at vurdere, om den er i overensstemmelse med virksomhedens strategiske ambition.

For at kunne vurdere pålideligheden af virksomhedens klimaforpligtelser er det nødvendigt, at der gives tydelige oplysninger om foretagne fremskridt for at nå målopfyldelse sammenholdt med fastsatte mål.

Der skal oplyses om anvendte metoder og de forudsætninger, der ligger til grund for målsætningerne, omfanget af de aktiviteter og virksomheder, de dækker, og om de vedrører virksomhedens egne aktiviteter, dens værdikæde eller begge. 

Det forventes, at der fastsættes mål som led i en bredere strategi og de dermed forbundne specifikke politikker og handlinger. Derfor skal begrundelsen for at vælge de specifikke klimarelaterede mål og deres forhold til eventuelle definerede strategiske mål oplyses.

Det skal oplyses, hvordan klimarelaterede mål overvåges og løbende følges op, ligesom der regelmæssigt skal rapporteres om de opnåede fremskridt, og om disse er i overensstemmelse med virksomhedens fastlagte strategi og politikker. Det kan fx ske ved at udarbejde planer for klimaomstilling. ECEP 2022 indeholdt anbefalinger vedrørende overgangsplaner, som virksomhederne bør overveje.