Lovforslaget er en gennemførsel af regeringens erhvervsudspil ”Et stærkere erhvervsliv”. Erhvervspakken kan tilgås her: Et stærkere erhvervsliv. Lovforslaget indeholder en række af de planlagte delelementer fra Erhvervspakken. Se også vores tidligere artikel om Erhvervspakken.
I denne artikel opsummeres den nye værdiansættelsesmodel og retskravet på at bruge værdiansættelsesmodellen. Værdiansættelsesmodellen tillægges virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Lovforslaget indeholder en anden væsentlig ændring, da det foreslås at aktive ejendomsvirksomheder skal kunne overdrages med skattemæssig succession på lige fod med andre erhvervsvirksomheder. Se artikel om dette her: Forbedrede muligheder for generationsskifte/lempede pengetankregler.
Skematisk værdiansættelse og retskrav
Det foreslås at indføre en justeret værdiansættelsesmodel, som virksomheder har retskrav på at bruge med ganske få undtagelser, hvor modellen anses for uegnet.
Som reglerne er nu, skal værdien af en virksomhed fastsættes til handelsværdien, når bo- og gaveafgift skal beregnes ved overdragelse i forbindelse med generationsskifte. Værdien kan som udgangspunktet beregnes efter skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne, de såkaldte TSS 2000-9- og 10-cirkulærer, som tager udgangspunkt i historiske regnskabstal. Hvis Skattestyrelsen kan godtgøre, at cirkulærerne ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, kan Skattestyrelsen fx fastsætte værdien ud fra et skøn over virksomhedens fremtidige indtjening (DCF-model). Det ændres nu.
De eneste situationer, hvor der ikke vil være et retskrav på anvendelse af modellen, er hvis virksomheden er nystartet og ikke har haft kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen, eller virksomheden aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Lovforslaget indebærer, at den skematiske værdiansættelse tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne.
Dog med en række justeringer, heriblandt:
- Ejendomme skal sættes til deres handelsværdi i stedet for deres offentlige vurdering.
- Beregningen af virksomhedens goodwill erstattes af en beregning af virksomhedens kapitaliserede merindtjening, så virksomhedens værdi udgør summen af reguleret bogført egenkapital samt en kapitaliseret merindtjening.
- Der tages for merindtjeningen udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår og ikke kun de seneste 3, år som det er angivet nu for goodwill i cirkulærerne.
- Udviklingstendensen beregnes nu som den gennemsnitlige sum af stigninger og fald i driftsresultatet i de 5 år og ikke som før kun, hvis der har været en konstant positiv eller negativ udvikling i perioden.
- Der indføres en klar skematik ift. fastsættelse af levetiden på virksomhedens merindtjening. Denne baseres på virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsætning med en øvre grænse på 15 år. Levetiden er som udgangspunkt 7 år i henhold til nuværende praksis for goodwill.
- Den beregnede kapitaliserede merindtjening anses for tilknyttet virksomhedens immaterielle aktiver. Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens immaterielle aktiver skal fratrækkes i stedet for tidligere, hvor det kun var tilkøbt goodwill, der regnskabsmæssigt skulle fratrækkes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at nedsætte bo- og gaveafgiftssatsen fra 15 % til 10 % ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed og vil gælde i samme tilfælde som afgiftsnedsættelsen. Retskravet på skematisk værdiansættelse gælder kun ved beregning af bo- og gaveafgift og fx ikke ved opgørelse af en eventuel avancebeskatning ved overdragelsen.
I forslaget er der et krav om, at de generationsskiftede aktiver beholdes i tre år for at opnå den lave 10 % bo- og gaveafgiftssats. Hvis aktiverne overdrages inden for 3 år, vil forhøjelsen op til 15 % afgift anvende handelsværdien af virksomheden, og der er her ikke retskravet på anvendelse af den skematisk værdiansættelse.
EY’s kommentarer:
Retskrav
Det kan udledes af lovforslaget, at skatteydere, der generationsskifter erhvervsvirksomheder, har retskrav på at anvende den nye skematisk beregningsmodel med kun ganske få undtagelser. Det anføres i lovforslaget, at modellen altid skal kunne anvendes som beskatningsgrundlag ved opgørelse af bo- og gaveafgiften, når der overdrages ejerandele i en erhvervsvirksomhed. Et retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelse medfører, at denne værdi kan anvendes i situationer, selv hvor handelsværdien overstiger den skematiske værdiansættelse væsentligt, og det er konstateret ved handler mellem uafhængige parter.
Der vil dog være mulighed for at fravælge den skematiske værdiansættelse og i stedet vælge handelsværdien, hvis denne er lavere.
I lovforslaget er det ikke angivet, at virksomhedens størrelse eller karakter generelt påvirker retskravet, bortset fra i tilfælde af nystartede virksomheder og virksomheder, der udvikler immaterielle aktiver, som endnu ikke har genereret afkast.
Retskravet er betinget af, der kan ske overdragelse med skattemæssig succession således, at det er et krav, at der er tale om overdragelse af en reel erhvervsvirksomhed, der ikke skal karakteriseres som en pengetank.
Derudover gives der i lovforslaget kun retskrav på anvendelse af modellen ved beregning af bo- og gaveafgift. Værdiansættelser i andre sammenhænge er ikke omfattet af et retskrav. Det vil potentielt kunne medføre, at der ved fx skattepligtig overdragelse til børnene vil skulle foretage to forskellige værdiansættelser, dvs. en til beregning af bo- og gaveafgift og en til brug for avancebeskatningen efter en anden markedskonform værdiansættelsesmodel, når overdragelsen ikke sker med succession.
Der er i dag ikke retskrav på anvendelse af en bestemt model, og uanset valget af model kan resultatet kun anvendes, såfremt det udgør et pålideligt udtryk for en handelsværdi.
Et kommende retskrav vil ikke bare forenkle generationsskifter i levende live og ved død, men også skabe en forudsigelighed der vil muliggøre en bedre planlægning af generationsskifter. Den fornødne kapital til at betale gave- og boafgifter kan finansieres uden usikkerhed i en længere årrække om afgiftens størrelse.
Ejendomme
Komplikationer kan opstå i forhold til retskravet, når en erhvervsvirksomhed ejer fast ejendom. I sådanne tilfælde skal den regnskabsmæssige værdi af ejendommene erstattes med deres handelsværdi.
Hvis ejendommenes værdi ikke sikres på alternativ vis, vil retskravet kun gælde for virksomhedens øvrige værdier, eksklusivt ejendommene.
For at fastlåse ejendommenes værdi kan man for eksempel indgive en gaveanmeldelse, hvilket ofte anvendes også i dag, eller indhente en vurdering fra Vurderingsstyrelsen i henhold til Ejendomsvurderingslovens § 11. Ifølge denne paragraf vil ejendomsværdien blive fastsat af Vurderingsstyrelsen på initiativ fra ejeren eller en anden part med interesse i ejendommen, hvis det er nødvendigt for fastsættelse af bo- eller gaveafgift. Selvom en mæglervurdering kan udgøre et solidt grundlag, vil den sandsynligvis ikke være tilstrækkelig i sig selv til at etablere et retskrav.
Beregningsmodel
Tilbage i 2021 kom der en anbefaling til justering af de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer fra en ekspertgruppe, der var nedsat til at undersøge området.
Læs også EY’s artikel om anbefalingerne fra ekspertgruppen: Ekspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte.
Ovenstående lovforslag til tilretninger af cirkulærerne er en implementering af ændringer, der delvist udspringer af de forslag, ekspertgruppen kom med.
Særligt justering af levetiden baseret på omsætningsvækst og afkast af investeret kapital (ROIC) trækker tråde til ekspertgruppens forslag og må forventes at give en højere værdi af merindtjening i de fleste tilfælde i forhold til den nuværende beregningsmodel. Dog foreslås et loft på levetiden på 15 år i stedet for ekspertgruppens 23 år.
Resultaterne i de seneste 5 regnskabsår både skal danne grundlag for det vægtede resultat, som goodwill beregnes på baggrund af, samt grundlag for beregning af levetiden.
I det nuværende goodwillcirkulære forudsættes, at afkast af virksomhedens goodwill reduceres lineært over levetiden. Henfaldsraten bevares i beregningsmodellen.
Ejendommenes fastsættelse til deres handelsværdi i den skematiske model må antages at medføre, at der stadig her vil komme diskussion med Skattestyrelsen om ejendommenes værdi ved generationsskifter jf. ovenfor.
Hvor ekspertgruppens forslag i 2021 skulle være provenuneutral, regner regeringen med et mindre provenu på ca. 800 mio. kr. for denne justering af beregningsmodellen og indførelse af retskrav. Det må antages, at modellen i mange tilfælde vil give en højere merindtjening end det nuværende cirkulære, men at det til gengæld er retskravet på at bruge den, der har negativ provenumæssig virkning.
Kontakt:
