EU-domstolen bemærker derudover, at skattemyndigheder ikke kan nægte ret til momsfradrag alene af den grund, at dokumentet ikke overholder fakturakravene. Hvis skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne efterprøve de materielle betingelser, er dette tilstrækkeligt for opretholdelsen af ret til momsfradrag med henvisning til det momsretlige neutralitetsprincip.
Hvilke muligheder åbner afgørelsen for?
Som beskrevet i ovenstående åbner EU-domstolen for, at andre dokumenter end egentlige fakturaer kan sidestilles med en faktura og dermed danne grundlag for retten til momsfradrag. Det fordrer, at dokumentet indeholder nødvendige oplysninger til at kunne efterprøve de materielle betingelser.
Eksempelvis kan købsaftaler i forbindelse med fast ejendom potentielt blive et af de dokumenter, idet købsaftalen i udgangspunktet indeholder størstedelen af den påkrævede information:
- købers og sælgers oplysninger
- leveringsdato (overtagelse)
- beskrivelse af varens art og omfang (ejendommens matrikelnummer og størrelse)
- købsprisen
Det er dog nødvendigt at sikre, at momsbeløbet også tydeligt fremgår af købsaftalen, da afgørelsen fra EU-domstolen specifikt fremhæver dette punkt. Herefter bør det være muligt for Skattestyrelsen at efterprøve de materielle betingelser for fradragsretten, uden at alle formelle krav til en faktura er opfyldt (fx fortløbende nummerering).
Præcist hvilken betydning afgørelsen vil få for dansk praksis er endnu uvist. Dog giver afgørelsen anledning til at udfordre Skattestyrelsens nuværende praksis på området, hvor købsaftaler generelt endnu ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation til brug for momsfradrag.